Selvfølgelig skulle vi over og opleve dem, klokkefrøerne. Avernakø har nemlig Europas største koncentration, og vores forening havde talt om det længe. Vi lod bilen stå i Fåborg, tog den tidlige formiddagsfærge over og landede en time senere på øen. Her blev vi modtaget af smilende ”Gitte Ged”, der havde arrangeret vores dag for os. Først fik vi en guidet tur på Avernakøen, hvor Gitte viste os frøernes tilholdssteder og  fortalte om øens traditioner, mens vi gik fra majtræ til majstang ad Skallevejen, den gamle vikingevej. Halvanden time senere var vi mætte i ørerne, men sultne i maverne: Det var blevet tid til frokost.

Gitte havde spøgt med, at Avernakø Landhotel, som den tidligere skole nu hedder, i daglig tale blev kaldt ”Avernakøs døgner”. Da vi nåede frem, forstod vi hvorfor. Der er altid et måltid mad at få på landhotellet. Eller kaffe og kage. Da vi kom, stod frokostbuffeten klar til os i pavillonen på gårdspladsen. Her var gode, traditionelle retter som æg, sild, tarteletter og hjemmelavet leverpostej og så, naturligvis, Gittes gedespegepølse fra hendes egne dyr.

Maden var god, men det der slog mig, var stedets liv. Her er plads til, at unge fra det lokale opholdssted kan hjælpe til. Familier, der kommer forbi, kommer ind og bliver hængende, for haven er åben og indbyder til, at gederne klappes, og kaninerne snakkes med, mens mor og far ligger på et tæppe i solen eller leger med de mindste i sandkassen. De har sikkert købt en kop kaffe, ellers gør de det nok næste gang. Lystfiskere kommer glædesstrålende tilbage med historier om dagens fangst, inden de trækker sig tilbage til et af stedets 30 sengepladser på de lyse enkelt- og dobbeltværelser for at skifte tøj. Jeg nåede, som de fleste andre i foreningen, ind i gårdbutikken og se udvalget af håndlavede ting og sager ’med et anstrøg af ged’, inden turen gik tilbage til Faaborg med eftermiddagsfærgen. Og jo, en spegepølse kom også med hjem i tasken, for det der ged var nu slet ikke så tosset endda. Men det vigtigste, jeg fik med hjem, udover billeder af klokkefrøerne, var en mental ro og følelsen af, at på Avernakøs døgner får man god tid til at gå.

Næste gang, jeg skal til Avernakø, vil jeg helt ud på Korshavn, øen på den anden side af dæmningen, og se havnen, hvor dronningen gik i land. Det bliver til sommerens fætter-kusinefest i salen, hvor der er plads til 45. Vi skal overnatte alle sammen (til en pris, hvor alle kan være med) –  de yngste i telt. Jeg glæder mig til Gittes gode mad (Gitte har lovet, at der også kommer ged på buffetbordet), til samværet i hyggelige rammer og ikke mindst til at få ekstra god tid til at lave absolut ingenting.

 

På Avernakø kan du lave absolut ingenting. Og det kan godt tage sin tid.

Her finder du os

Klik på kortet for at vælge en ø

Find Ø-specialiteter her

Småøernes Fødevarenetværk

Aarø 145, 6100 Haderslev
info@oespecialiteter.dk

En række projekter gennemføres med tilskud fra
NaturErhvervsstyrelsen

naturerhvervsstyrelsen
 

Omhu, kvalitet og bæredygtighed
Ø-specialiteter er et varemærke udviklet af Småøernes Fødevarenetværk

Ø-specialiteterVaremærket er forbeholdt fødevarer af en særegen kvalitet og historik, udviklet og produceret af producenter på én af de 27 småøer spredt ud over Danmarks kort.

Varemærket er etableret i et forsøg på at skabe synergi imellem småøernes producenter af kvalitetsfødevarer og løse de logistikproblemer der er forbundet med et fortsat virke på småøerne.

Produkterne er i vid udstrækning produceret og forædlet på øerne med det formål at skabe identitet og jobmuligheder og dermed fastholde og udvikle eksistensgrundlaget på øerne.