• 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5
  • 6

Det tog næsten en time at komme fra Snaptun ved Horsens til Endelave, men for hvert eneste minut, vi sejlede ud, kom der mere ro i sjælen. Vi havde cyklerne med, så vi kunne se mest muligt af den 13 km2 store ø.

”Vi” var to voksne vennepar, der havde hver vores idéer om, hvilken natur vi gerne ville se på Endelave. Øvre, et stort fredet naturområde, stod først på listen. Klinten stod der også, tillige med troldeskoven ved Louisenlund, museet og var der ikke også noget med kaniner? Færgeturen blev brugt til forhandlinger.

Vi endte med at beslutte at starte med at cykle op til Øvre, gerne helt op til Øverste Ende og dyppe tæerne. Derefter ville vi spise frokost på Endelave Fiske- og Røghus og beslutte, hvad vi så ville prioritere. Som sagt, så gjort.

Vi var godt sultne, da vi landede hos Jes og Helle, så vi bestilte frokosttallerkener til alle mand, selvom kaninmørbrad og ø-specialiteten varmrøget laks med egne hvidløg, æblecider eller med enebær og honning også fristede. For ikke at tale om den, der er marineret i vildrosesaft  ...

Mens vi spiste, faldt vi i snak med Jes, der beredvilligt fortalte om øen og den natur, man kan opleve derovre. Og da han fortalte, at man kunne blive sejlet ud i motorbåd til Møllegrunden og se sælerne på tæt hold, lå eftermiddagens planer helt klar for os. Jes tog sig oven i købet tid til at ringe for os (vi benyttede lejligheden i mellemtiden til at kigge ind i gårdbutikken), og vi var så heldige, at det kunne lade sig gøre. Sejlturen derud tog under 10 minutter, men synet af de flere hundrede sæler glemmer vi aldrig.

Næste gang, jeg skal til Endelave, skal jeg besøge Endelave Lægeurtehave og måske tage deres kryddersnapserute og indsamle planter til mi egen snaps. Eller fiske. Eller gå ved Klinten. Eller udforske troldeskoven. Hvis da ikke jeg møder nogen på min vej, der kan få mig på helt andre tanker! 

På Endelave er naturen helt sin egen – gør den til din!

Her finder du os

Klik på kortet for at vælge en ø

Find Ø-specialiteter her

Småøernes Fødevarenetværk

Aarø 145, 6100 Haderslev
info@oespecialiteter.dk

En række projekter gennemføres med tilskud fra
NaturErhvervsstyrelsen

naturerhvervsstyrelsen
 

Omhu, kvalitet og bæredygtighed
Ø-specialiteter er et varemærke udviklet af Småøernes Fødevarenetværk

Ø-specialiteterVaremærket er forbeholdt fødevarer af en særegen kvalitet og historik, udviklet og produceret af producenter på én af de 27 småøer spredt ud over Danmarks kort.

Varemærket er etableret i et forsøg på at skabe synergi imellem småøernes producenter af kvalitetsfødevarer og løse de logistikproblemer der er forbundet med et fortsat virke på småøerne.

Produkterne er i vid udstrækning produceret og forædlet på øerne med det formål at skabe identitet og jobmuligheder og dermed fastholde og udvikle eksistensgrundlaget på øerne.