Avernakø Lam

 

Avernakø lamme- og oksekød - Petersminde Landbrug

lam1På Petersminde Landbrug producerer vi lamme- og oksekød. Vi sælger produkterne i vores gårdbutik.

Et alsidigt udvalg af vores produkter kan også købes hos Avernakø købmand. I vejboden finder du årstidens grøntsager.

 

Vores produkter

lam4Vores dyr slagtes hos slagteren i Vester Hæsinge nord for Faaborg. Det betyder kort transporttid for dyrene i overensstemmelse med vores tanker om etik og dyrevelfærd.

I gårdbutikken sælges frosset lamme- og oksekød af egen avl - i sæsonen også et udvalg af ferske produkter. Vi sælger også egen æblemost af Ingrid Marie og Elshof (Elstar), øl og ost fra Gundestrup Mejeri & Bryghus, chokolade fra Konnerup og tasker af designer Annie Hjort.

Hele og halve lam kan bestilles hos os og afhentes ved slagteren i Vester Hæsinge.

I højsæsonen sælges fersk kød i gårdbutikken, så snart vi har hentet det hos slagteren. Der er rift om det, så hold øje med vores opslag om det på øen

 

Om Petersminde

Petersminde ligger i landsbyen Munke midt på Avernakø.

Vi købte ejendommen i 1995 og driver 45 ha plus græsareal.

Produktionen består ud over dyrehold af korn, raps, grøntsager og grovfoder. Fra 2015 har vi desuden forpagtet en æbleplantage på øen, hvorfra vi producerer most.

 

Kontakt

lam2Avernakø Lamme- og Oksekød
Ulla og Flemming Christensen
Skallevej 18
Avernakø
5600 Faaborg

Telefon: 74 58 31 14
E-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

 

Her kan du læse mere om Avernakø Lam på Avernakø

Småøernes Fødevarenetværk

Aarø 145, 6100 Haderslev
info@oespecialiteter.dk

En række projekter gennemføres med tilskud fra
NaturErhvervsstyrelsen

naturerhvervsstyrelsen
 

Omhu, kvalitet og bæredygtighed
Ø-specialiteter er et varemærke udviklet af Småøernes Fødevarenetværk

Ø-specialiteterVaremærket er forbeholdt fødevarer af en særegen kvalitet og historik, udviklet og produceret af producenter på én af de 27 småøer spredt ud over Danmarks kort.

Varemærket er etableret i et forsøg på at skabe synergi imellem småøernes producenter af kvalitetsfødevarer og løse de logistikproblemer der er forbundet med et fortsat virke på småøerne.

Produkterne er i vid udstrækning produceret og forædlet på øerne med det formål at skabe identitet og jobmuligheder og dermed fastholde og udvikle eksistensgrundlaget på øerne.