Mikrobryggeri på Fur

FUR Bryghus blev indviet torsdag d. 30. september 2004 – hvor ca. 350 inviterede og efterfølgende ca. 550 ”Åbent hus” gæster aflagde Bryghuset et besøg. Samtlige 900-1000 gæster nød dagen, solen, den gratis mad og øl. En fantastisk dag for Fur Bryghus og Fur.

Bryggeriet har til huse i en gammel molerfabrik, der er placeret på et 128 Ha stort område på den nordvestlige spids af Fur. Området var indtil 1977 tysk ejet. Moler indvindingen startede i området i ca. 1925. Fabrikken der er tegnet af en københavner arkitekt blev bygget i 1926. Moler produktionen (i Vesterbakker) fortsatte indtil 1978, hvor den mistede sin lønsomhed og overgik til Damolins produktionsanlæg på Østfur (Østermoler)

Fabriksbygningen stod, efter produktionen stoppede i 1982, tomt indtil 1997. Tidens tand var hård ved bygningen, og satte sig tydelige spor.

I 1997 fik Mogens Fog erhvervet området og påbegyndte renoveringen. Fabrikken fik en ny ydre skal – 2,4 km brædder – og taget blev gjort tæt.

Brygmesteren

62e14372f2

For brygningen af Furøllet står brygmester Flemming Asmussen, som er flyttet til Fur fra Sønderjylland, hvor han har været brygmester på S.C. Fuglsang Bryggeriet gennem 16 år. Tiltalt af muligheden for at brygge i mindre skala og dermed komme tættere på produktet, rykkede han og familien teltpælene op og startede en ny tilværelse som øboere på Fur i Limfjorden.

 

Furbryg

70ca39c1d0

Fur Bryghus producerer i dag ca. tyve forskellige øl varianter fordelt på to serier – FUR og VULCANO.

Alle typerne er meget forskellige i karakter og smag, og brygmester Flemming Asmussen arbejder konstant med at frembringe nye nuancer i smagsbilledet.

Da Fur Bryghus ikke har intentioner om at vokse sig større, end det er nu, har brygmesteren den tid, der skal til for rigtigt at kræse om øllene og udvikle deres kvaliteter.

Furvandet

c844db1295

Brygmester Flemming Asmussen går i sin ølproduktion efter, at hver enkelt af de seks typer øl på menuen i Fur Bryghus skal være en særlig smagsoplevelse. I dette arbejde har han fået en gave i det enestående Furvand, som pumpes op fra øens undergrund.

Vandet fra Fur har været igennem en 55 – 70 år lang, naturlig filtreringsproces ned gennem et 50 meter dybt lag af kiselalger og vulkansk aske, der tilsammen danner det molér, som øens undergrund er så rig på.

Dette rene, klare vand er ingrediens i ølproduktionen hos Fur Bryghus, og hemmeligheden bag det fremragende øl. Det er ikke til at sige nøjagtigt, hvad dette vand præcist gør ved smagen eller strukturen, men som brygmesteren formulerer det: "Prøv at bruge nøjagtigt de samme opskrifter med andet vand, og det smager ikke længere som Furøl".

Her kan du læse mere om Fur Bryghus

Småøernes Fødevarenetværk

Aarø 145, 6100 Haderslev
info@oespecialiteter.dk

En række projekter gennemføres med tilskud fra
NaturErhvervsstyrelsen

naturerhvervsstyrelsen
 

Omhu, kvalitet og bæredygtighed
Ø-specialiteter er et varemærke udviklet af Småøernes Fødevarenetværk

Ø-specialiteterVaremærket er forbeholdt fødevarer af en særegen kvalitet og historik, udviklet og produceret af producenter på én af de 27 småøer spredt ud over Danmarks kort.

Varemærket er etableret i et forsøg på at skabe synergi imellem småøernes producenter af kvalitetsfødevarer og løse de logistikproblemer der er forbundet med et fortsat virke på småøerne.

Produkterne er i vid udstrækning produceret og forædlet på øerne med det formål at skabe identitet og jobmuligheder og dermed fastholde og udvikle eksistensgrundlaget på øerne.