StrynØ frugthave

dddbdcacdbStrynØfrugthave er en økologisk frugtplantage med et stort udvalg af gamle og nye æblesorter. Der dyrkes også pærer, blommer, kirsebær, abrikoser, hasselnødder, kvæder, minikiwi, efterårshindbær, hyldebær, solbær og ribs, men disse i mindre mængder.

I tilknytning til frugthaven ligger et lille mosteri, som fremstiller en række unikke moste.

Mette tilbyder rundvisning i plantagen med smagsprøver på sæsonens frugt og bær. I æblesæsonen kan man smage op til 10 forskellige sorter samtidigt. Desuden tilbydes smagning af most hele året, både specielle enkeltsortsmoste, de almindelige moste og moste fra StrynØfrugthaves specielt udvalgte grand cru serie.

Frugtplantagen

En rundtur i plantagen, som er på små 3 ha byder på fortælling om sorter og deres egenskaber. Økologisk dyrkning og æbledyrkning generelt med tips og trics også til haveejerne. Samtidigt kan man nyde udsigten gennem træerne til vandet og opleve fuglelivet.

Dyrkningen foregår med udstrakt brug af håndarbejde ved beskæring, frugtudtynding, fjernelse af skadedyr og plukning. Målet er, at tilbyde en stor diversitet af økologiske æbler og anden frugt af en høj kvalitet og helt usprøjtet. Smagen er i højsædet, hvad enten det er gamle sorter, der er ved at gå i glemmebogen eller ny sorter, som ud over deres egnethed til økologisk dyrkning også rummer smagskvaliteter, som værdsættes af den moderne forbruger.

Mosteriet

dc7e33efe3Frugthavens lille mosteri tilbyder en række "single estate" moste. Hvert års moste har deres helt egne smagskomponenter, som giver udtryk for stedets terroir og årets særlige udtryk tilsat en trang til at udforske ny muligheder og smagskompositioner.

Den gode lerjord, de mange solskinstimer, vinden, salten og det specielle klima, som knytter sig til placeringen på Strynø er koncentreret i hver flaske. Forarbejdningen af frugten foregår det lille mosteri, der giver mulighed for en nøje overvåget og skånsom forarbejdning. Blandt andet arbejdes med modningen af æblerne for at udvikle smagen, tilsætning af anden frugt eller krydderurter for at få de helt rigtige smagsnoter til forskellige typer retter og skånsom pasteurisering i flasken.

Til mosten bruges de mange smagsvariationer, som findes indenfor de traditionelle spise og madæbler. Desuden dyrkes og bruges en række franske og engelske æblesorter beregnet til cider. Disse sorter er kendetegnet ved deres høje tanninindhold og deres anderledes smagskomponenter, som blandt andet indeholder bitre og astringerende elementer samt deres høje juicekvalitet.

Udviklingen af smagssammensætningerne og typerne af most foregår sammen med kokken Rasmus Kofoed og Økologisk Landsforenings fødevarerådgivning.

Ved en mostsmagning gennemgås hvordan der mostes og vi smager på de mange forskellige typer most og sammenligner f.eks. hvordan smager en most med og uden kulsyre.

Her kan du læse mere om StrynØfrugthave

439c843ab8

Småøernes Fødevarenetværk

Aarø 145, 6100 Haderslev
info@oespecialiteter.dk

En række projekter gennemføres med tilskud fra
NaturErhvervsstyrelsen

naturerhvervsstyrelsen
 

Omhu, kvalitet og bæredygtighed
Ø-specialiteter er et varemærke udviklet af Småøernes Fødevarenetværk

Ø-specialiteterVaremærket er forbeholdt fødevarer af en særegen kvalitet og historik, udviklet og produceret af producenter på én af de 27 småøer spredt ud over Danmarks kort.

Varemærket er etableret i et forsøg på at skabe synergi imellem småøernes producenter af kvalitetsfødevarer og løse de logistikproblemer der er forbundet med et fortsat virke på småøerne.

Produkterne er i vid udstrækning produceret og forædlet på øerne med det formål at skabe identitet og jobmuligheder og dermed fastholde og udvikle eksistensgrundlaget på øerne.